Dubai Garden Glow

Da jeg var i Dubai fik jeg besøgt Dubai Garden Glow. Dubai Garden Glow er en park, hvor der er en masse flotte lysskulpturer der understøttes af en masse god musik. Det er en meget overset seværdighed, som der er mange der desværre ikke får set, når de er i Dubai.

Hvad koster det at komme ind? 

En indgangbillet koster 60AED (ca 112 kr) og du kan sagtens bare købe den i indgangen, der er ingen grund til at købe den hjemmefra, selvom det også er en mulighed. Her kan du købe billetter og se åbningstiderne.

Hvordan kommer man derhen? 

Du kan selvfølgelig nemt hoppe ind i en Taxa og blive kørt hele vejen, men der er også mulighed for at tage metroen. Hvis du tager metroen skal du stige af på enten Al Jafliya Metro Station, som deres hjemmeside anbefaler, men du kan også stige af på Trade Centre Metro Station. Vi stod af på Trade Centre og det tog os omkring 10 minutter at gå derfra til Dubai Garden Glow. Her kan du finde et kort, der meget detaljeret beskriver hvilken vej du skal gå og også hvordan du kommer derhen i bil.

Mere information og Dinosaur Park 

I en del af parken finder du Dinosaur Park, som skulle være The Biggest Dinosaur Park. Jeg tror den er et hit, hvis man har børn med, men jeg så personligt ikke denne del af parken. jeg havde travlt med at se på alle de flotte lys.

På deres hjemmeside dubaigardenglow.com, kan du finde alt den information du behøver.

IMG_1205

IMG_1218

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*