Om mig

collage

Mit navn er Signe og jeg er 22 år gammel. Til daglig studerer jeg til lærer på University Collage Sjælland hvor jeg startede i sommeren 2015. I mine ferier og når jeg ellers kan komme til det, elsker jeg at rejse og opleve så mange ting, som jeg overhovedet kan komme til og jeg er vild med at dele mine oplevelser med jer.

Når jeg rejser går jeg op i at gøre det så billigt, som jeg kan komme til, så jeg har råd til endnu flere oplevelser på destinationen. Desværre er jeg ramt af gigt i mine knæ og ankler og når det er meget slemt er det begrænset hvad jeg kan af aktive ting. Jeg elsker at klatre og vandre, men det er ikke altid en mulighed for mig. I vil derfor ikke kunne læse om de vildeste adventure rejser, men om rejser hvor jeg får oplevet en masse, med de muligheder jeg har.

Jeg bruger mange timer om ugen på at kigge på mange forskellige rejser. Derfor har jeg godt styr på hvilke websides der udbyder hvad og hvor du kan finde en billig rejse. Hvis du kunne tænke dig min hjælp kan du skrive til mig på signetue@hotmail.com eller i kommentarfeltet og så vil jeg hjælpe dig så godt jeg kan.